SKOLERNES - HJERTE FOR ALLE

Klik her for at redigere underoverskriften.

PROJEKT NÆSTEKÆRLIGHEDEN 

Her på siden er der undervisningsmaterialer til eleverne - så eleverne vil få mere viden omkring næstekærligheden og medmenneskeligheden.

Der er tekster og derefter opgaver 

ARBEJDSMETODEN
Der vil tages udgangspunkt i Cooperativ learnings arbejdsmetoder:
Gruppearbejde på 4 elever, med rollefordelinger samt brugen af arbejdspapiret "Mødet på midten" (se billedet) printes ud på linket nedenfor ved opgaven.

Eleverne skal deles op i 4, hvor hver elev fra starten vil få et nummer 1- 2 - 3 eller 4. 
Det nummer de får udleveret er der nummer de skal huske når de arbejder med projektet. De vil få nye roller, men ikke nyt nummer.

Rollernes opgaver
Læseren: læser teksten højt for de andre i gruppen
Genfortælleren: genfortæller detlæseren lige har læst, så alle i gruppen har forstået det læste.
Skriveren: skriver referat af det læste dvs. det som genfortælleren fortæller
Tidtageren: tidtageren sørger for at tiden overholdes og at gruppen ikke arbejder for langsomt.

Trin for trin

1. Læs næstekærlighed ifølge kristendommen

2. Samfundets opgaver

3. K.E. Løgstrup og den etiske fordring

4. Fattige danskere

5. Skriveopgaven: Essay-interview-læserbrev.

6. Kunstnerisk udtryk

NÆSTEKÆRLIGHEDEN 

Sæt jer sammen i gruppen og giv hinanden tal 1 - 2 - 3 og 4

GRUPPEROLLER:

1: ER LÆSERE – 2: ER GENFORTÆLLER – 3: ER SKRIVER – 4: ER TIDTAGER

Læseren læser teksten højt+ læse opgaverne højt

Genfortælleren genfortæller det læste, så alle i gruppen har forstået teksten.

Skriveren skriver det genfortalte ned som referat+ skriver svar på opgaverne

Tidtageren sørger for at gruppen arbejder godt nok,så det ikke tager for lang tid.(se tid på overskriften)


NÆSTEKÆRLIGHEDEN
I FØLGE KRISTENDOMMEN ......

Loven... (max 15 minutter)

Selv i den tid hvor Jesus levede var der love og regler som vi også kender i dag. Jesus gik op imod nogle af de gamle love og nyfortolkede dem. En af de mange love handler om næstekærligheden og da en jødisk lovkyndig spurgte Jesus om, hvad der var det største bud i loven, svarede Jesus:

”Der er to bud, der er de vigtigste og de står lige. Det ene er, at du skal elske Gud af hele dit hjerte.

Det andet er, at du skal elske din næste som dig selv”.

Hvem er min næste?

Men det var ikke nemt at finde ud af hvad der mentes med at ”elske sin næste” dengang…. (Og det er det egentlig heller ikke i dag. )

Jesus viste, at ens næste er alle, som man møder, der har brug for én. Jesus helbredte de syge, gav mad til de sultne og gav selvtillid til dem, der ikke mente, at de var noget. Og han hjalp dem, der blev forfulgt af dem, der følte sig bedre end andre.

Jesus var ikke den eneste der gjorde dette – og det er der er også mange mennesker i dag der gør det som Jesus gjorde dengang.

Opgave 1:

1.A: Denne form for tankegang omkring næstekærligheden findes i Danmark i dag – hvordan ses eller opleves den

1.B: Fortæl om engang, hvor du har hjulpet din næste.


NU SKAL I BYTTE ROLLER: 

1 ER TIDTAGER - 2 ER LÆSER - 3 ER GENFORTÆLLER - 4 ER SKRIVER

Læseren læser teksten højt+ læse opgaverne højt

Genfortælleren genfortæller det læste, så alle i gruppen har forstået teksten.

Skriveren skriver det genfortalte ned som referat+ skriver svar på opgaverne

Tidtageren sørger for at gruppen arbejder godt nok,så det ikke tager for lang tid.(se tid på overskriften)


Kvinden der skulle stenes ( 15 minutter)

I Johannes-evangeliet er der en historie om en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud (hun har været sin mand utro). Og dengang straffede man kvinderne ved at stene dem. Det vil sige at en masse mennesker kastede sten på hende til hun døde af det.

Men så kom Jesus og så at de skulle til at straffe hende – han gik hen til menneskemængden, der ville stene denne kvinde, og sagde:

"Lad den, der er ren, kaste den første sten". Så gik de, som ville stene kvinden. Således viste han, at der ikke kan sættes nogen grænse for, hvem næsten er – det er også den, der har syndet.

Opgave 2:

2 A: Hvad mener Jesus med at ”…den der er REN der må kaste….?

2 B: Hvad mener Jesus med at der ikke kan sættes grænser for hvem der er næsten…?

At elske sin næste…

Så det at elske sin næste som man elsker sig selv… er ikke altid lige nemt. For hvordan gør man lige det? Hvordan vil andre have hjælp? Egentlig er et ret simpelt – hvad ville du gerne have andre gjorde hvis de skulle hjælpe dig – eller hvis det var dig der havde det svært, ville du blive glad for at nogen hjælper dig? Så sæt dig i andres situation og mærk efter – hvordan kunne du lige hjælpe her.

Nogle er bange for at elske sin næste, for det at vise følelser er lidt pinligt eller anderledes… nogle er også bange for at hjælpe sin næste, hvis de oplever at andre er onde mod et andet menneske. F.eks. ved mobning/overfald eller andet.

Næstekærligheden i Biblen:

Gå ind på Bibel-online: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.

I det gamle testamente: 3. Mosebog, kapitel 19, vers 18 (3. mos,19 v18)

I det nye testamente: Mathæus evangeliet, kapitel 22, vers 34 til 40 (Math,22,v34-40)


NU SKAL I BYTTE ROLLER

1 ER SKRIVER -2 ER TIDTAGER - 3 ER LÆSER - 4 ER GENFORTÆLLER

Læseren læser teksten højt+ læse opgaverne højt

Genfortælleren genfortæller det læste, så alle i gruppen har forstået teksten.

Skriveren skriver det genfortalte ned som referat+ skriver svar på opgaverne

Tidtageren sørger for at gruppen arbejder godt nok,så det ikke tager for lang tid.(se tid på overskriften)


K. E. LØGSTRUP( 30 MINUTTER)

K.E. Løgstrup citat:

Det hører menneskelivet til at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. (….) Der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står over for en fremmede med sin mistillid.

Den enkelte har aldrig noget med et andet menneske at gøre uden at han holdet noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, men får til at visne eller som man vækker en lede man uddyber eller hævner. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om det andens liv lykkedes eller ej.”

DERMED MENER HAN AT VI PÅVIRKER HINANDEN, NÅR VI MØDER HINANDEN - BÅDE GODT OG ONDT..... DERFOR ER DET OGSÅ VIGTIGT AT VI ALLE TAGER ANSVARET OVERFOR DE MENNESKER VI ALLE MØDER OG ER SAMMEN MED.

Hvad syndes du...?

K.E.Løgstrup

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd."

Knud Ejler Løgstrup var professor i teologi i Århus. Han levede fra 1905 til 1981. Han mente, at det, vi har oplevet, er vigtigt. Når vi tænker os om, ved vi godt, hvad der er rigtigt og forkert.

Han skrev om, at vi altid betyder noget for hinanden. Vi kan give hinanden en dårlig dag ved, at vi for eksempel ikke gider sige "hej" til hinanden. Vi kan også give hinanden en god dag ved at sige "hej". Eller ved at give en dårlig SMS, kigge surt eller andet i stedet for det modsatte. Vores opførsel over for andre, påvirker andres dag og liv.

Løgstrup levede under krigen og gik med i modstandsbevægelsen. Han har oplevet hvor onde mennesker kan være i 2. verdenskrig. I vores hverdag ser vi meget i nyhederne omkring ondskab, terror, fattigdom og krige. Og hvis vi går tættere på så er det for eksempel fattigdom, mobning og præstationsangst ….

Løgstrup sagde: Vi kan gøre livet godt eller ondt for hinanden. Vi kan gøre hinanden glade eller kede af det. Det ved vi. For jeg ved, hvad jeg bliver ked af. En anden bliver ked af det samme. Derfor er det ikke svært at vide, hvad der er rigtigt og forkert.

Derfor er det også vigtigt at vi ved at vi kan gøre en forskel – dvs. at gøre noget godt for hinanden Påvirke hinandens liv på en positiv måde.

Se denne film: http://cfuucsyd.dantekdrift.dk/libraryWeb/DantekSilverlightPlayer.aspx?copyDanNumber=321306122110

Hele filmen varer i 20 minutter. Se kun de første 5 minutter – som handler om ”Den etiske fordring”

 

Løgstrup og "Den etiske fordring"

Skrevet af: Susanne Balle – DR – tema

”Den etiske fordring” (1956) er en af de mest kendte bøger fra K.E. Løgstrups forfatterskab. Selv om den er skrevet for et halvt århundrede siden, er indholdet stadigvæk interessant og aktuelt for mennesker i dag. Løgstrup var teolog, men i bogen forholder han sig ikke alene som teolog til emnet etik. Han går derimod filosofisk til værks og viser den almen menneskelige baggrund, som han mener, etik udspringer af.

Etik er for Løgstrup ikke en række læresætninger eller en fasttømret teori, men derimod noget, som udspringer af det liv, vi lever i fællesskab med hinanden. Løgstrup smider ikke kristendommen væk ved at se på etik ud fra filosofiske analyser, men han ønsker at fremdrage nogle helt grundlæggende fænomener - såsom tillid - der er fælles i den menneskelige tilværelse.

Dermed skaber han et grundlag, hvorfra det er muligt at diskutere etik, uanset om man er kristen eller ikke-kristen. Et sådant grundlag var af betydning, for da Løgstrup skrev ”Den etiske fordring”, var mange mennesker så påvirket af sekulariseringen, at de i nogen grad havde mistet kontakten til kristendommen.

Løgstrup beskriver, hvordan den etiske fordring på afgørende vis hænger sammen med forholdet mellem mennesker. Fordringen er det tavse krav om, at vi skal tage vare på hinanden. Det skal vi, fordi vi er prisgivet hinanden. Umiddelbart tror vi mennesker, at vi lever vort liv adskilt fra andre, og at vore liv kun rører ved hinanden momentant.

Sådan mener Løgstrup ikke, at det forholder sig. Han synes derimod, at det er tydeligt at se, at mennesker lever i et dybt afhængighedsforhold til hinanden, fordi det enkelte jeg i samværet med et andet menneske altid befinder sig i en position, hvor dette jeg har en indvirkning på en andens liv, lige så vel som andre har indvirkning på mit. Graden af påvirkning kan befinde sig på et bredt spektrum, hvor det i den ene ende kan dreje sig om at skabe en god eller dårlig stemning i for eksempel mødet med kasseekspedienten.

Det kan også dreje sig om en langt mere dybdegående påvirkning, hvor ”jeg” holder et andet livs skæbne i mine hænder, som det for eksempel er tilfældet med den voksnes forhold til barnet. Løgstrup skriver, at jegets blotte holdning er med til at bestemme, om den andens verden bliver lys eller mørk, truende eller tryg, og på den måde besidder ”jeg” og alle andre en magt, som skal forvaltes. Vi står med valget om at drage omsorg eller ødelægge. Erkendelse af at jeg i en eller anden udstrækning er medbestemmende over den andens liv, fører til konklusionen om, at jeg skal varetage det liv, jeg står over for, fordi mine handlinger her og nu ikke kan godtgøres senere – hverken af mig selv eller af andre.

Fordringen giver intet regelsæt for, hvordan jeg præcist skal handle over for mit medmenneske. Det må afgøres fra situation til situation, men der er dog en ramme for, hvordan fordringen skal imødegås. Når min handlen skal være at drage omsorg for det andet menneske, så må det betyde, at jeg bliver nødt til at handle uselvisk og til den andens bedste. Jeg kan altså ikke handle efter forgodtbefindende men skal derimod tage udgangspunkt i den anden person.

Det er ikke det samme som at opfylde den andens ønsker. En sådan handling er ikke nødvendigvis godhed men i stedet ofte eftergivenhed, hvilket blot er ansvarsløs handlen. ”Jeg” skal derimod selv ud fra min livsforståelse finde frem til, hvad der er til det bedste for den anden. Det medfører dog den risiko, at ”jeg” påtager mig for meget ansvar, for her kan man ende i den grøft, der hedder: 'Jeg alene ved bedst'.

I den situation, hvor jeg ønsker at lave den anden om, udviser jeg hensynsløshed. Løgstrup skriver derfor, at når man vil handle til den andens bedste, så skal ”jeg” være villig til at lade den anden bestemme over sig selv. Mit medmenneskes selvstændighed må jeg ikke pille ved. End ikke hvis det i sidste ende ville være til gavn for ham eller hende, for det andet menneskes ansvar over sig selv må jeg aldrig overtage.


Opgave 3

3 A: Hvad mener Løgstrup egentlig med at vi ” holder hinandens liv i vore hænder”?

3 B: Beskriv betydningen for disse udsagn: 1. at holde hånden over nogen 2. at holde hånden under nogen 3. at have nogen i sin hule hånd 4. at være håndfast.

3 C: Hvad er den etiske fordring og hvad har den med næstekærlighed at gøre?


NU SKAL I BYTTE ROLLER

1 ER GENFORTÆLLER -2 ER SKRIVER - 3 ER TIDTAGER - 4 ER LÆSER

Læseren læser teksten højt+ læse opgaverne højt

Genfortælleren genfortæller det læste, så alle i gruppen har forstået teksten.

Skriveren skriver det genfortalte ned som referat+ skriver svar på opgaverne

Tidtageren sørger for at gruppen arbejder godt nok,så det ikke tager for lang tid.(se tid på overskriften)


SAMFUNDETS OPGAVER( 20 MINUTTER)

I Danmark hjælper staten sine borgere, hvis de af den ene eller anden grund står uden job og har dermed ingen indkomst. Den danske stat hjælper altså folk i nød. Denne hjælp kalder man det sociale sikkerhedsnet.

Hjælp til de trængende

Når en borger får penge fra staten, kaldes det en overførselsindkomst. Der er mange forskellige typer af overførselsindkomster. Den vigtigste er kontanthjælpen. Arbejdsløse som ikke får penge fra en A-kasse, kan modtage kontanthjælp, hvis de ingen penge har.

Arbejdsløshedskassen

Mange danskere er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse). A-kassen udbetaler penge, hvis et medlem bliver arbejdsløs. Disse penge hedder arbejdsløshedsdagpenge, men kaldes ofte bare for dagpenge. For at have ret til dagpenge skal man have været medlem af en a-kasse i et år. Dvs. at man så også har betalt til denne A-kasse i et år.

Pension

Når en borger fylder 67 år, har borgeren ret til at gå på pension. Alle har ret til folkepension, men de fleste indbetaler ekstra penge til en pensionskasse. Man kan også indbetale penge til efterlønsordningen, hvis man ønsker at stoppe med at arbejde tidligere end ved de 67 år. Det sker også, at en person ikke kan arbejde på grund af et handicap eller en skade. Når dette sker, kan personen få førtidspension.

Førtidspension

Det hænder, at en person ikke kan arbejde på grund af et handicap. Når dette sker, kan personen få førtidspension. Dette kan skyldes, at personen er kommet til skade eller på anden måde er blevet syg og derfor ikke kan varetage et arbejde. Mange virksomheder tilstræber at oprette skånejobs med fleksible rammer for at tilpasse arbejdet til medarbejdernes handicap.

I tilfælde af sygdom

I Danmark får man løn under sygdom. I de første 30 dage af sygdommen betaler arbejdsgiveren lønnen. Derefter betaler kommunen sygedagpengene. Man kan få sygedagpenge i op til et år.er man ikke rask får man kontanthjælp.

Fattige danskere

Fattigdom i Danmark er noget andet end at være fattig i andre lande.

Vi har dermed også andre levevilkår og andre ting vi mener alle bør have…

Prøv at forestille dig at du ikke kan få en mobiltelefon…… det er der nogle børn og unge i Danmark der ikke har – fordi der ikke er råd til det!

Det kan være svært at sætte sig ind i, hvis man aldrig selv har manglet noget og ens familie har penge nok. Men derfor kan det godt være at man godt kan være en rigtig god ven! For det har nemlig intet at gøre med om man har de rigtige ting …. Har det vel?

Mellemtrin: læse disse følgende tekster:

Disse tekster handler om Børn der er blevet interviewet om hvad de tænker om fattigdom i Danmark….

http://politiken.dk/indland/ECE1131603/johanne-10-aar-fattige-boern-gaar-nok-ikke-i-skole/

http://politiken.dk/indland/ECE1131600/pelle-10-aar-hvis-man-er-fattig-er-det-maaske-fordi-ens-foraeldre-er-blevet-snydt/

http://politiken.dk/indland/ECE1131596/sulin-10-aar-hvis-man-er-fattig-kan-man-gaa-til-kommunen/

http://politiken.dk/indland/ECE1131580/morad-11-aar-maaske-gemmer-fattige-boern-sig-i-en-gyde/ 

OPGAVE 4:

4.1

A: Tag papiret ”Rundt om bordet”

I hvert rum skal i nu hver især skrive jeres mening på følgende spørgsmål

B: Skriv 5 ting der gør at en familie er fattig

C: De ting I alle er enige om skriver i op i midten af papiret

D: Gem papiret til senere

4.2:

A:Tag et nyt papir ”MØDET I MIDTEN”

I hvert rum skal i nu hver især skrive jeres mening på følgende spørgsmål

B: Hvis du skulle komme med et forslag til hvad samfundet skulle gøre, hvad ville det så være?

C: De ting i er enige om skriver I ind på midten

D: Tag begge papirer af ”MØDET I MIDTEN”


4.3:

NU SKAL I BYTTE ROLLER

1 ER LÆSER/BESØGSVEN -2 ER GENFORTÆLLER HJÆLPER SKRIVEREN MED AT HUSKE DET FORTALTE - 3 ER TIDTAGER - 4 ER SKRIVER

A:

Nu skal I i grupperne på besøg ved hinanden. En i gruppen er besøgsven til de andre grupper, og skal forklare hvad sin egen gruppe har fundet frem til af svar. (må gerne tage papirerne med)

Gruppen bliver siddende og skriver det ned hvad de kommende besøgsvenner kommer og fortæller.

I HAR 3 MINUTTER TIL AT FORTÆLLE OG SKRIVE NED. HVER 3. MINUT ER DER SKIFT. (LÆRER SIGER TIL)

B:

Nu skal i sammen i klassen skrive op på tavlen eller på post its, de udsagn som I synes er vigtigst.

Tag et billede af det og send det ind på skolernes-hjerte for alles facebook.

Nu har i et godt udgangspunkt til at skrive jeres skriveopgave og gode ideer til jeres kunstneriske udtryk